BoligProjekt.dk
Nyhedsbrev, April 2007
Læs her om:
- Dag- og Natstills
- Muligheder med TurnTool
- TurnTool Indretningsmuligheder
- Bedste Still
- Ris & Ros
- Kalender
- Nye Stills

Dag- og Natstills
I flere år har vi leveret de velkendte stills til boligbranchen, der præsenterer boligen i dagslys og viser det smukke lysindfald. Nu giver vi også muligheden for at nyde boligen i aftentimerne med hyggebelysning, ild i pejsen og den rolige aftenstemning.
De første projekter med både dag- og natstills er allerede lanceret og er blevet vel modtaget af vores kunder.
EDC - Fasanvej i Hobro
Arkitektfirmaet Christensen og Rottbøll A/S står bag de eksklusive andelsboliger på Fasanvej 13-17 i Hobro. De 14 højtbeliggende boliger er placeret i et enestående miljø tæt på fjorden, byen og skoven med respekt for området og med fokus på luft, lys og frihed. Bygningerne opføres fuldmuret og med et gedigent materialevalg, og de solide boliger udstråler imødekommenhed, rummelighed og mulighed.
Se hvordan boligen tager sig ud, når freden har sænket sig, vinen er på bordet og stearinlysene er tændt.

(klik på billedet for at se effekten af aftenstemning)
Keflar - Ørsted Park
I Københavns centrum har Keflar Invest renoveret og moderniseret 23 lejligheder i de bevaringsværdige bygninger over for Ørstedsparken. Keflar Invest har med stor respekt for den smukke ejendom skabt nogle fantastiske lejligheder, der ikke blot tilbyder kvalitet og et tidløst design, men også et lyst og charmerende åndehul tæt på det pulserende liv. Lejlighederne står klar til indflytning pr. 01-07-2007 og salget er allerede i gang.
Se de flotte billeder, der både viser lejlighederne i dags- og aftenlys og som er indrettet i samarbejde med livsstilskonsulenten Nicole Tangkjær her.

Muligheder med TurnTool
En interaktiv 3D-visualisering med TurnTool giver et utal af muligheder, der gør det muligt at skabe en anderledes og spændende præsentation af boligen. Se, hvilke muligheder en TurnTool-visualisering giver for en alternativ markedsføring.
Den Kreative Markedsføring
Med en 3D-visualisering fra TurnTool kan du ved hjælp af piletasterne bevæge dig rundt i boligen, finde den rette vinkel og selv gemme et billede i høj kvalitet, som du derefter kan bruge til at skabe et kreativt og spændende markedsføringsmateriale med. Der kan gemmes et ubegrænset antal billeder og anvendelsesmulighederne er mange. Billederne kan eksempelvis bruges til hjemmesider, annoncering, brochurer, salgsmateriale etc. Du vælger selv størrelse, kvalitet, antal og vinkel.
Ønsker man en højere detaljegrad (foto-realisme) i billedet, kan man bestille TurnTools virkelighedstro still-billeder med mulighed for selv at vælge stil og indretning i samarbejde med vores professionelle livsstilskonsulent.
Vores projektledere sidder klar ved telefonen til at hjælpe dig med at optimering brugen af din TurnTool-visualisering.
En Fornemmelse Af Rum
Med en 3D-visualisering skabes der en realistisk oplevelse af boligen, som ellers er forbeholdt arkitekter og andre med en vis rumlig forståelse. Den interaktive visualisering gør det muligt for køber selv at bevæge sig rundt og få en fornemmelse af boligen og dermed at skabe et godt grundlag at foretage sit køb ud fra.
(Billede fra en 3d-visualisering)
En visualisering med TurnTool kan også være med til at præsentere det store boligprojekt, både i forhold til byggeriets overordnede struktur, men også i forbindelse med salget, hvor en boligoversigt kan være med til at hjælpe kunden til at finde en attraktiv bolig i et større projekt mht. beliggenhed, størrelse, pris, status på salg etc.
Se en demonstation af en boligoversigt og gå en tur i en af 3d-modellerne.
Implementering På Hjemmside
Førende ejendomsmæglere og bygherrer har med succes implementeret vores 3D-modeller på deres hjemmeside til stor glæde for køberne, der således kan få en visuel fremvisning uden at køre den lange vej til boligen.
Se blandt andet, hvordan DanBolig har implementeret en BoligProjekt-visualisering på deres hjemmeside her.
Se også EDC’s implementering af Doktorparken i Hobro (Klik på ”Se interaktiv plantegning”) her.

TurnTools indretningsmuligheder
I vores bestræbelser på at skabe de mest unikke og personlige visualiseringer, har vi ikke blot indledt et samarbejde med en indretningskonsulent, men også gjort det muligt for vores kunder selv at være med til at levere møbler og indretningsforslag.
I næste Nyhedsbrev vil vi blandt andet præsentere Ibco Jørlunde, der har valgt at få deres visualiseringer indrettet med møbler fra Gude.
Bedste Still
Som noget nyt præsenterer vi nu i hvert Nyhedsbrev periodens flotteste still.
Se Kuben´s Bækkelund interiør still her.
Og se hele vores Still-Galleri her.

Ris og Ros
Vi bestræber os på at forbedre vores forretningskoncept kontinuerligt og er derfor meget interesseret i at høre DIN mening.
Klik her og giv din mening til kende.

Kalender
Expo Real d. 8-10. oktober i New Munich trade Fair Centre.
Se mere her.

Galleri
Se andre stills her.
Se vores 3D-model galleri her.
Og Læs meget mere om BoligProjekt.dk på vores hjemmeside.
|